Rejser til Alice Springs med KILROY travels

Rejser du til Alice Springs i det centrale Australien, er du så tæt som overhovedet muligt på at være midt i det centrale Australien. Nærmeste større by ligger 1.500 kilometer væk.

Rejser til Alice Springs er et af KILROY travels specialer. Når ferien skal gå til Alice Springs i Australien er det her du finder den billigst. Og her kan du selv bestemme hvordan din rejse skal sammensættes.

Alice Springs opstod som en telegrafstation midt ude i den australske vildmark, da man oprettede en telegraflinie fra Adelaide til Darwin tilbage i 1870'erne. Forbindelsen krævede en række telegrafstationer undervejs, og en af dem blev Alice Springs - opkaldt efter telegrafstationens forvalters kone.

I dag har Alice Springs 25.000 indbyggere, og byen er reelt den eneste regulære by ude i den australske ødemark. Mange bruger byen som udgangspunkt for ture til Ayers Rock, 440 kilometer mod sydvest.

Seværdighederne i Alice Springs begrænser sig til den gamle telegrafstation samt et museum for det berømte Ghan-tog, som kører mellem Adelaide og Darwin - med stop i Alice Springs.

Byen er også hjemsted for The Flying Doctors, der har deres base i Alice Springs. The Flying Doctors flyver ud til fjerntliggende samfund eller gårde i den australske ødemark og yder lægebehandling. Samme koncept bruger School of the Air, blot med den forskel, at her undervises børn på fjerntliggende gårde. Undervisningen foregår normalt som fjernundervisning via internet og radio.

Alice Springs er ikke en by, man opholder sig i i flere dage. Men den er en fin base for udflugter til fx Ayers Rock og en oplagt mulighed for at få en seng at sove i og proviantere lidt, inden I igen kører ud i ødemarken.