Rejser til Bahrain med KILROY travels

Oplev den arabiske kultur på rejser til Bahrain. KILROY sender dig afsted på dit livs ferie til det eksotiske ferieparadis.

Vores kunder hos KILROY rejser mange steder hen i verden blandt andet til Bahrain. Når du holder din ferie i Bahrain, hjælper vi gerne med hotel, fly og billeje. Vi har billige priser og knowhow. Det er derfor, vores rejser til Bahrain er et hit.

Med sit evige solskin og de skønne sandstrande er Bahrain et oplagt sted for en afslappende ferie. Ø-staten byder også på arabisk mystik og imponerende historiske ruiner.

Den arabiske stat Bahrain blev i 1971 uafhængigt af Storbritannien og er i dag et monarki. Det samlede areal er på 665 km2, og godt 680.000 mennesker bor i landet - heraf 162.000 af dem i hovedstaden Manama.

Bahrain ligger i Den Persiske Golf mellem Saudi-Arabien og Qatar-halvøen. Landet består af en ø-gruppe med i alt 33 øer - hvoraf den største hedder Bahrain. Terrænet på øerne er mest lave ørkensletter.

Blandt attraktionerne i Bahrain er de skønne sandstrande, nationalmuseet i Manama, det historiske fort på nordkysten, dyreparken Al Areen, The Pearl Monument - og meget mere.

Lyst til at shoppe? få lysten styret i Bahrain. De største byer har deres egen souk - et marked, hvor man kan købe alt. Især er det værd at gå efter vævede tæpper, tøj, elektronik, antikviteter, guld og krydderier.

Man spiser godt som turist i Bahrain, hvor det internationale køkken er rigt repræsenteret. Prøv også den lokale yoghurt, det traditionelle brød kaboos, den søde te og slikket Halwa.

Klimaet i Bahrain er varmt - halvfugtigt om sommeren og med temperaturer op mod 50 grader. Om vinteren tempereret tørt og sjældent med temperaturer under 15 grader. Der falder sjældent regn.