Book dine rejser til Sucre hos KILROY travels. Vi sender dig godt afsted til den bolivianske by med de imponerende bygninger og den historiske stemning.
Rejser til Sucre finder du billigst hos KILROY travels. Hvis du skal på ferie i Sucre i Bolivia er du kommet til rette sted, for de rejser vi kan tilbyde får lige det mix som du leder efter.
Sucre er et godt eksempel på både kolonitiden og det moderne Bolivia. Hvert år strømmer turister i tusindvis til den moderne by med den gamle bymidte på grund af de velbevarede historiske bygninger, som også UNESCO har fået øje på.
Sucre ligger i det østlige centrale Bolivia. Byen blev grundlagt i 1538 og er landets konstitutionelle hovedstad og hjemby for Højesteret. Ca. 245.000 indbyggere bor i byen, der ligger 2800 meter over havet.
Sucre kaldes 'Den hvide by', da den lokale lov påbyder at langt de fleste bygninger skal males hvide. Under kolonitiden var byen meget spansk, og det bærer den stadig præg af i sin arkitektur og sine mange klostre og kirker. Byen er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Sucre har mange smukke bygningsværker. Besøg f.eks. Casa de la Libertad, kirkerne San Francisco, La Merced og San Miquel samt byens spændende museer. Også landsbyen Tarabuco 10 km borte er et besøg værd.
Der er masser af muligheder for at shoppe i Sucre. Ponchoer, vævede tæpper, trøjer af lama- og alpakauld, træarbejde, sølv- og guldsmykker samt billige dvd'er er værd at købe. Besøg også det farverige marked i Tarabuco.
Sucre har et væld af restauranter at vælge imellem. Prøv nationale retter som Picante de Pollo, Locro, Mocochinchi, Sopa de Mani, Majao og Empanadas.
Klimaet i Sucre er mildt og behageligt på alle årstider. Den årlige gennemsnitstemperatur er helt oppe på 20 varmegrader.