Den Dominikanske Republik er arnepunktet for hele koloniseringen af det amerikanske kontinent. Med vores rejser kan man ikke undgå at føle historiens vingesus.
Rejser til Dominikanske Republik er et af KILROY travels specialer. Når ferien skal gå til Dominikanske Republik er det her du finder den billigst. Og her kan du selv bestemme hvordan din rejse skal sammensættes.
Den Dominikanske Republik ligger på øen Hispaniola, hvor Columbus i sin tid etablerede hovedbasen for sin videre udforskning af det amerikanske kontinent. Det gør et besøg i landet til en fascinerende opdagelsesrejse i kolonitidens guldalder.
Columbus kom til den nuværende Dominikanske Republik i 1492, og her byggede hans bror den første egentlige by på det nye kontinent - Santa Domingo. I 1821 udråbte guvernøren en selvstændig republik, men allerede året efter blev landet indvaderet af Haiti, som besatte det i 22 år. Først i 1844 blev Den Dominikanske Republik atter selvstændigt, og har været det lige siden.
Det første man som turist lægger mærke til i Den Dominikanske Republik, er de fantastiske, gyldne sandstrande, der breder sig kilometer efter kilometer. Men landet har meget mere at byde på. I midten findes interessante bjergmassiver med smukke dale og plateauer.
Maden i Den Dominikanske Republik er et spændende miks mellem lokale skikke samt spansk og fransk køkken. Typiske retter er La Bandera (ris, bønner, salat, kød og banan) og Sancocho (gryderet med helt op til 18 ingredienser).
I den nordlige del af Den Dominikanske Republik finder man efter sigende verdens smukkeste rav, og der er også indrettet et museum. I byerne kan du tage på sightseeing blandt de mange huse og palæer, fra kolonitiden.
Den Dominikanske Republik ligger midt i den tropiske zone, og klimaet er varmt hele året. Der er to regntider - fra maj til august og fra november til december.