Rejser til Cebu med Kilroy travels

Cebu er den største by på øen af samme navn. Når man rejser til Cebu, er der rig mulighed for at nyde udsigten over Stillehavet og den smukke, tropiske natur.

Vores kunder hos KILROY rejser mange steder hen i verden blandt andet til Cebu. Når du holder din ferie i Cebu i Filippinerne, hjælper vi gerne med hotel, fly og billeje. Vi har billige priser og knowhow. Det er derfor, vores rejser til Cebu er et hit.

Der bor lige under 1 million mennesker i Cebu, hvilket er omkring 50 gange så mange, som da Magellan ankom i 1521. Magellans kors skulle efter sigende være blevet efterladt af Magellan, og kan nu ses i kapellet på Magallanes Street. At byen har en lang historie, viser sig både i arkitekturen og i byens kulturliv.

At Cebu også er en moderne by, ser man hurtigt. Nye bygninger skyder op overalt, og særligt mulighederne for shopping bliver stadigt mere varierede. Den travle lufthavn har også medført en moderne infrastruktur, der byder turisterne velkomne.

Når man vandrer rundt i Cebus gader, er det en god ide at lægge ruten efter de katolske kirker, der i høj grad præger bybilledet. Særligt den augustinske kirke Sankt Ninos Basilico er et besøg værd.

Selv om Cebu ligger midt i et tropeparadis, er det også en moderne storby. Det betyder, at der er restauranter, barer og spisesteder i alle prisklasser og med et stort kulinarisk udbud.

Cebu har et tropisk klima, og de varmeste måneder er fra marts til maj. Medmindre man er meget glad for høje temperaturer, er det en god ide at henlægge rejsen til enten starten eller slutningen af året.