Rejser til Ghana med KILROY travels

Rejser du til Ghana kan du både nyde den afstressende stemning på stranden, det eksotiske og fremmedartede byliv og et enestående safarieventyr.

Rejser til Ghana finder du billigst hos KILROY travels. Hvis du skal på ferie i Ghana er du kommet til rette sted, for de rejser vi kan tilbyde får lige det mix som du leder efter.

Rejser du til Afrika for allerførste gang, er Ghana et helt ideelt sted at starte. Befolkningen er søde og meget hjælpsomme, og giver dig gerne en hånd, hvis du har brug for hjælp. Landet er rigt på ressourcer og menneskeligt overskud, og turisme er et støt stigende fænomen.

Allerede i 1957 blev Ghana selvstændigt, og i 1981 kom Rawlings til magten ved et militært kup. Sidenhen er han blevet demokratisk genvalgt to gange. I 2004 blev han dog overhalet af partifælle og nuværende præsident John Agyekum. De vigtigste FN konventioner indenfor menneskerettigheder er stadfæstet i Ghanas forfatning, og Ghana spiller en aktiv og vigtig rolle i fredsbestræbelserne i området.

Ghana ligger i Vest Afrika, hovedstaden hedder Accra, og landet grænser op til Elfensbenkysten i vest, Burkina Faso i nord og Togo i øst. 63 % af befolkningen er kristne.

Rent kulinarisk er Ghana berømt for sin fufu, en slags elastisk mos der kan være lavet af majs, madbananer eller en rodfrugt såsom maniok, yam eller coco-yam. Fufu er en meget central del af måltidet for mange ghanesere.

Udover de himmelske strande byder Ghana på tropiske jungler, landsbyer på stolper, overdækkede gangbroer og en yndig lille dyrepark ved navn Monkey Forest Resot. Alle bør desuden besøge Ashanti kongens slot, der ligger 6 timers kørsel fra Accra. Kongen har ingen politisk magt, men regeringen adspørger ham, når det gælder større anliggender. Hans palads må og skal ses.

Der er stort set altid sol i Ghana og temperaturerne ligger på omkring 30 grader. Vær dog opmærksom på at der i juni måned, falder en stor mængde regn.