Rejser du til Guinea, finder du et ukonventionelt eventyr, der langt fra er pænt og poleret. Du kan glæde dig til et møde med det fascinerende fremmedartede og stifte bekendtskab med flere spændende og eksotiske kulture.
Når man rejser til Guinea, er det vigtigt, at alt det praktiske fungerer, som det skal. Din ferie i Guinea er i trygge hænder hos os. Vi håndterer opgaven profesionnelt og prisbevidst, når vi sælger rejser til Guinea.
Det er ikke Afrikas mest rolige og stabile land, og transportmulighederne er mildest talt pauvre. Men til gengæld blomstrer området med en natur- og kulturrigdom, som man skal lede længe efter.
Guinea var den eneste daværende franske koloni, der i 1958 i stedet for et revideret forhold til koloniherren valgte 100% selvstændighed. Det skete, da Charles de Gaulle og det franske folk, efter en folkeafstemning, gav dem muligheden for at vælge selv. Nuværende præsident Lansana Conté blev genvalgt ved et demokratisk valg i 2003, men kritiske røster har anklaget ham for valgsvindel.
Guinea ligger i Vestafrika, og grænser blandt andet op til urolige Sierra Leone, hvilket indimellem truer landets stabilitet. Guinea består af fire meget forskelligartede regioner. Kystområdet ud til Atlanterhavet, midterområdet der er mere tørt, det bakkede område østpå og skovområdet mod syd. I hver region lever og bor stammefolk med meget forskellig kultur, oprindelse og levevis.
Befolkningen er åbne og gæstfrie og der er gode restauranter og masser af muligheder for dejlige smagsoplevelser. Oksekødet i Guinea er af virkelig høj standard og smager fantastisk. Svinekød spiser de ikke, da mere end 80% af den fransktalende befolkning er muslimer.
Udover et eksotisk møde med kultur, kunst og levevis hos de forskelligartede stammefolk i området, er der rigtig gode vandreture at kaste sig ud i, hvis man er til store naturoplevelser og hiking.
Klimaet i Guinea er varmt og solrigt og holder stort set de 30 grader celcius året rundt. Vær dog opmærksom på regntiden, der er værst omkring juli, august og september måned.