Når du rejser til Guyana i Sydamerika, kan du sitre af fryd over vilde vandfald, kornfed regnskov og saftige savanner med et helt igennem enestående dyreliv.
Rejser til Guyana er en del af vores repertoire hos KILROY. Kontakt os hvis din ferie i Guyana skal krydres med billige flybilletter, eller hvis du leder efter gode hoteller. Vi hjælper dig med at få det hele til at klappe, når du rejser til Guyana.
'Landet med de mange vandområder' bliver Guyana kaldt af nogle, fordi man her kan nyde netop det element på mange forskellige måder. Der er brusende vandfald, piplende floder og dugfriske regnskove. Landet er frodigt og sprudler af tusindvis af sjældne og forskelligartede planter.
Guyana er en af de 3 tidligere kolonier i Sydamerika, der ikke har en fortid under spanske vinger. I 1966 blev landet uafhængigt af England, men er stadig den dag idag med i Commonwelth. Styreformen er demokratisk, men præsident Bharrat Jagdeos må lede et land, der lider af udbredt narkotikasmugling og høj kriminalitet. Landet er racemæssigt udfordret, da befolkningen er en blanding af 50% indere, 36% afrikanere, 7 % indianere og 7 % kinesere. Heldigvis er der idag bedring i den tidligere anspændte sameksistens mellem de forskellige etniske grupper.
Guyama ligger nordpå i Sydamerika, hovedstaden hedder Georgetown og landet er fastlandets tredie mindste. Det ligger ud til Atlanterhavskysten og landets grænser rammer desuden Surinamo, Brazilien og Venezuela.
Maden i Guyama består blandt andet af krydrede gryderetter, gerne med velsmagende karry, ris og stegt fisk. Prøv dog også retten 'metemgie', der er en tyktflydende, kokossuppe med en særlig slags melboller i. Og glem ikke at drikke et glas af den berømte og prisvindende lokale rom før eller efter dit måltid.
Guyana er helt uspoleret af turisme, og byder derfor på uberørte naturområder, der bare venter på at blive udforsket. Der er afsidesliggende skønne strande, store havskildpadder og små finurlige færgeoverfarter, der krydser de mange floder. Det smukkeste vandfald i Guyana, og en absolut nødvendig sightseeing, er vandfaldet Kaieteur Falls på Potaro River.
Klimaet i Guyana er tropisk og både varmt og fugtigt med en gennemsnitstemperatur på lige under 30 grader. Bemærk området har to regntider, både fra maj-aug og fra nov-januar