Øgruppen Okinawa syd for Japan er et paradis med sand, strand og undersøiske oplevelser. Rejs til Okinawa med KILROY travels, vi sørger for flybilletter og overnatning.
Rejser til Okinawa er en del af vores repertoire hos KILROY. Kontakt os hvis din ferie på Okinawa i Japan skal krydres med billige flybilletter, eller hvis du leder efter gode hoteller. Vi hjælper dig med at få det hele til at klappe, når du rejser til Okinawa.
Øgruppen Okinawa er krystalblåt hav, hvide sandstrande og et imponerende dyreliv under og over havets overflade. Her rejser japanerne selv til, når de skal holde ferie, dykke og slappe af.
Okinawa består af flere end 100 småøer og ligger syd for de japanske hovedøer, halvvejs mod Taiwan. Øgruppen har tidligere været et selvstyrende kongerige, Ryuku, og den historiske del af Okinawa er et besøg i sig selv.
Shuri slottet er tidligere residens for kongen af Ryuku, og i dag er slottet en af de største turistattraktioner på Okinawa. Men mange kommer på grund af det milde klima og de enestående badestrande, så husk badetøj og snorkel.
Besøger du Okinawa, er det japanske køkken et studie for sig. Sushiens renhed og enkelthed er et spejl på japansk mentalitet og livsværdi. Du finder også restauranter, hvor små anretninger serveres direkte ved kokkens disk i restauranten. Maden skylles behørigt ned med sake - japansk risvin - og en festlig sammenkomst med venner eller kolleger på restauranten i en af Okinawas byer afsluttes ofte foran karaoke-anlægget, hvor alle skal bidrage, uanset om de kan synge eller ej.
Maj-september er den varmeste periode på Okinawa, og klimaet er varmere end resten af Japan, på grænsen til tropisk sommer. Det milde vejr gør Okinawa til et godt rejsemål året rundt - men husk på, at japanerne kører i venstre side af vejen.