Rejser til Jomfruøerne med KILROY travels

Jomfruøerne er det fortabte danske paradis, solgt for 25 millioner kroner til amerikanerne i 1917, men du kan stadig opleve den tidligere danske koloni med KILROY travels.

Rejser til Jomfruøerne begynder ofte hos KILROY travels. Hos os er en ferie på Jomfruøerne noget som kan lade sig gøre for enhver. Vores rejser er billige, fordi vi sørger for at holde udgifterne nede på de ting som ikke har med den direkte oplevelse at gøre.

Jomfruøerne - også kaldet Dansk Vestindien - i Det caribiske Hav var frem til 1917 en dansk koloni, men USA gjorde et godt køb, da landet i 1917 erhvervede Jomfruøerne af Danmark for 25 millioner kroner.

I dag er Jomfruøerne et eftertragtet ferieparadis for dig, der efterspørger sol, strand og stemning. Jomfruøerne består af øerne St. Croix, St. John og St. Thomas og råder over nogle af de mest fantastiske kyststrækninger i verden, samtidig med at klimaforholdene er ideelle året rundt. Så tag dykkerbriller, snorkel og solbrillerne med.

Hvert år besøger næsten to millioner turister Jomfruøerne for at slappe af og for at smage en bid af paradis. Et paradis, der råder over mange levn fra tiden som dansk koloni. Besøg eksempelvis Emancipationsparken, etableret som minde om slavernes frigivelse, St. George Village botaniske have og nogle af øernes mange romdestillerier.

Højsæsonen for turister på Jomfruøerne ligger mellem december og april, hvilket faktisk kun skyldes vejret i turisternes hjemland. På Jomfruøerne er det nemlig godt vejr hele året rundt, så det er en god ide at rejse uden for sæsonen, hvor priserne på hotelværelser er lavest.