Man undgår nok ikke helt at få sand i skoene, når man rejser til Libyen. Men landet har meget andet at byde på end ørken, blandt andet en enestående politisk historie.
Hos KILROY hjælper vi dig med at planlægge din ferie i Libyen. Når det gælder rejser til Libyen, har vi både et godt kendskab til overnatningsmuligheder, til løsning af transport og meget mere.
Libyen er nok mest kendt for landets leder, Muammar al-Gadaffi, der har været landets diktator, siden han tog magten ved et militærkup i 1969. Gadaffi har gennem de sidste ti år været en af de ledende kræfter i forsøget på at etablere en afrikansk union som pendant til EU.
80 % af Libyen er dækket af Saharas sand, og jo, der er mange dadeltræer. Men der er meget andet at se. Landets hovedstad Tripoli er en modern storby, og selv om landet har været ledet af en diktator i snart 40 år, har landet haft olieindtægter nok til at fastholde en forholdsvis høj levestandard.
Der bor cirka seks millioner mennesker i Libyen, men selv om det er et stort land, bor 90 % af indbyggerne på 10 % af arealet. Hovedsageligt kyststrækningen er befolket, da det er her, de mest frugtbre områder er.
Når man besøger Libyen og går ned gennem Tripolis gader, lægger man mærke til, hvor forbløffende få libyske restauranter der er. De fleste orienterer sig mod vestlig mad med et par enkelte libanesiske og marokkanske undtagelser. Te er nærmest en nationaldrik og fås i flere varianter, alle med sukker.
Libyen er et varmt land, men fra november til maj er temperaturerne nogenlunde behagelige. Maj og juni kan være vært for store sandstorme og resten af året er det ikke usædvanligt med temperaturer på et stykke over 40 grader.