Når man rejser til Kota Kinabalu i den østlige del af Malaysia, får man en afslappende og restituerende ferie ud af det. Tropiske øer, regnskov og Mount Kinabalu er blot nogle af ingredienserne i sådan en rejse.
Billige rejser til Kota Kinabalu - this is it!. Skal du på ferie i Kota Kinabalu i Malaysia har KILROY travels alle de ting du skal bruge. Og vores rejser er til at betale.
Kota Kinabalu er hovedstad i Sabah-provinsen. Med cirka en halv million indbyggere er byen blandt de hurtigst voksende i Malaysia. Byen er opkaldt efter Mount Kinablau, et 4.000 meter højt bjerg, der ligger cirka 90 kilometer nordøst for byen.
Kota Kinabalu er kommercielt og industrielt centrum i Sabah, og er derfor en væsentlig økonomisk drivkraft i landet. Efterhånden er byens primære indtægter blevet turisme, bankforretninger og kun sekundært den mere tunge fremstilingsindustri, der tidligere var den største.
Kota Kinabalu tilbyder alt, hvad man kan forvente af en moderne storby. Fra hestevæddeløb til skønhedskonkurrencen i marts måned og den nyligt åbnede zoologiske have syd for byen - bare for at starte et sted. Barer, grønne områder, shoppingcentre findes overalt, og det er en skøn by at gå på opdagelse i - Sørg for at få set den guldbelagte moske i Sembulan.
Kota Kinabalu har masser af shopping malls. Blandt de mere populære er Kompleks Karamunsing og KK Plaza. Særligt Karamunsing er stedet at besøge, hvis du leder efter noget nyt elektronisk legetøj.
Kota Kinabalu er meget varmt og også temmelig fugtigt hele året. Så vejrmæsigt er der ikke rigtigt noget tidspunkt, der er bedre end andre. Dog er risikoen for regn størst i juli og august.