Malé er hovedstad i Maldiverne og ligger på den nordlige Malé atol. Når man rejser til Maldiverne, er det her man lander, og indflyvningen giver et fantastisk syn ud over Maldivernes knap 1200 øer.
Rejser til Male er et af KILROY travels specialer. Når ferien skal gå til Male i Maldiverne er det her du finder den billigst. Og her kan du selv bestemme hvordan din rejse skal sammensættes.
Malé fylder efterhånden hele Malé atollen, og når man ankommer med fly, kan man se, at der ikke er mange kvadratmeters spildplads. Malé er verdens tættest befolkede by med omkring 80.000 mennesker på den 2 km2 store ø.
Malé er hjemsted for cirka en tredjedel af Maldivernes befolkning, og er hjemsted for landets regering. Lufthavnen og havnen ligger ligeså i Malé, der derfor også er landets handelscentrum.
Malé er en overraskende ren og ryddelig by i forhold til hvor mange mennesker, der bor i byen. Små markeder, moskeer og labyrintiske små gader, man kan gå på opdagelse i. Det er en fredelig by at gå rundt i, til tider måske endda lidt kedelig, men med sin helt egen charme.
I Malé er det muligt at opstøve lokale restauranter, der har særlige maldiviske retter på menuen. Det er mest seafood, og det der vel mest kendetegner den lokale mad er, at det er meget krydret - rigtig meget endda. Der bliver ikke serveret alkohol i Malé.
Malé er af gode grunde mest populær fra december til april. Vejret er nogenlunde tørt, og der er et par ekstra timers aftensol at glæde sig over. Det er dog en god ide at være ude i god tid, da det også er højsæson for turister.