For foden af Atlas-bjergene ligger Marrakech og venter på den tilrejsende. En rejse til byen er en fortælling, der er Sheherazade værdig.
Rejser du til Marrakech, bør du kontakte KILROY. Vi har tjek på de detaljer, der kan gøre din ferie i Marrakech i Marokko til en succes. Vores rejser til Marrakech leverer billige billetter, hoteller og billeje.
Marrakech er opdelt i to meget forskellige byer - Medina, den gamle by og de to moderne distrikter Gueliz og Hivernage. Så indenfor kort afstand finder du moderne luksushoteller og restauranter og så Afrikas største traditionelle souk (marked).
En gåtur gennem Marrakech er en historisk vandring helt frem til i dag. Landets brogede historier viser sig på hvert gadehjørne i form af synagoger, kirker og moskeer, museer, mausoleer og koubbaer. Overalt ligger der små og store markeder, hvor der lystigt pruttes om prisen.
Når det er tid til en pause fra Marrakechs hektiske liv, kan man gå en tur ind i Majorelle gardens, der praler af, at have blomster og planter fra hele kloden. Og inde i haven finder man museet for islamisk kunst, der har et særdeles flot udvalg.
Alt kan købes i Marrakech, og hvert håndværk har tilsyneladende sit eget marked. Husk altid at prutte om prisen, og sørg for ikke at have for travlt. Mange handlende sætter stor pris på, at kunden har tid til en ordentlig forhandling.
Marrakech tager sig bedst ud i forået og efteråret, hvor temperaturerne ligger på behagelige 20-25 grader. Det er bedst at undgå april måned, hvis du vil en tur ud i ørkenen, da det er sæson for ørkenstorme.