Rejser til Martinique med KILROY travels

I den østlige del af det caribbiske hav ligger denne lille perle af en tropisk ø. Når man ankommer, tror man måske man er rejst til Frankrig ved et uheld, men øen har også sin helt eget kultur.

Rejser til Martinique er en del af vores repertoire hos KILROY. Kontakt os hvis din ferie på Martinique skal krydres med billige flybilletter, eller hvis du leder efter gode hoteller. Vi hjælper dig med at få det hele til at klappe, når du rejser til Martinique.

Der bor cirka 380.000 indbyggere på Martinique fordelt over knap 1200 km2. Øen er et oversøisk fransk departement og derfor en af Frankrigs 26 regioner. Den lokale møntfod er derfor euro og det officielle sprog er fransk.

Siden Columbus så øen i 1493 har den været underlagt engelsk eller fransk styre. Dog har øen haft delvist selvstyre siden starten af 1980erne. Den franske indflydelse blander sig med øens kreolske baggrund og danner ramme om en levende kulturhistorie fortalt i meget smukke rammer.

På Martinique er den sydlige del det bedste sted at finde en god strand. Les Salines er ubetinget øens bedste og største strand, så selv om den er populær er den sjældent overrendt.

Der er rigtig mange cafeer og restauranter på Martinique. Kreolsk og fransk mad er det mest udbredte, men særligt de klassiske kreolske retter er på vej frem, efterhånden som øen er blevet populær blandt andet end franskmænd.

På MArtinique ligger Vestindiens lille Paris, Saint-Pierre. Øens hovedstad indeholder hele øens turbulente historie, og ikke mindst bærer den præg af det vulkanudbrud, der lagde byen øde for små 100 år siden.

Martinique er varm og behagelig hele året med temperaturer omkring de 30 grader. Februar til maj byder på det bedste klima, ikke for varmt og ikke for vådt.