Paradis på jord, det er, hvad der venter dig, når du rejser til Mauritius i det Indiske ocean. Kridhvide fantastiske strande så langt øjet rækker, og et væld af spændende kulinariske oplevelser til dig og dine smagsløg.
Rejser til Mauritius begynder ofte hos KILROY travels. Hos os er en ferie på Mauritius noget som kan lade sig gøre for enhver. Vores rejser er billige, fordi vi sørger for at holde udgifterne nede på de ting som ikke har med den direkte oplevelse at gøre.
Et hundrede procent luksuriøs lækkerhed, det er hvad du finder og aldrig glemmer, når du først en gang har prøvet at stille din rejsekuffert på den paradisiske plet på jorden; Mauritius. Mark Twain hævdede endog at Gud først skabte Mauritius og sidenhen himmelen i dets spejlbillede.
Mauritius har både været koloniseret af Holland, Frankrig og til sidst England, indtil landet til sidst fik sin selvstændighed i 1968. Den demokratisk valgte præsident hedder Jugnauth, og han er leder for et politisk stabilt og ret velhavende land, hvis indtægter bygger på turisme, tekstil og sukkerrørs produktion.
Mauritius er et ø-samfund, og ligger ud for Afrikas kyst i den sydvestlige del af det Indiske Ocean. Hovedstaden, der også er den største by på øen, hedder Port Louis.
Mauritius er et multietnisk samfund med rødder i den franske, kreolske, indiske og kinesiske kultur, hvilket også påvirker de kulinariske oplevelser, du kan fryde dig over i det paradisiske område. Prøv den særlige, mælkeagtige drik 'Alouda', de kinesisk inspirerede stegte nudler 'mine frit', eller den lokale karry kylling 'Cari poule'.
Udover de eksklusive, trendy strande byder Mauritius på frodige områder med brusende vandfald, flere bjergkæder og naturoplevelser, der næsten tager pusten fra enhver.
Klimaet er tropisk og byder på varmt og tørt vejr i vinterperioden, og en mere fugtig varme om sommeren med en årlig gennemsnitstemperatur på cirka 25-26 grader.