Rejser til Cancun med KILROY travels

Halvøen Yucatan og feriebyen Cancun er ubetinget Mexicos mest populære turistmål, og turismen har gode vilkår i de smukke omgivelser. Du skal derfor være forberedt på en solid omgang masseturisme, hvis du rejser til Cancun.

KILROY's rejser til Cancun er værd at tjekke op på. Din ferie i Cancun i Mexico fortjener nogle gode vilkår at folde sig ud på, og vores rejser til Cancun er profesionnelt tilrettelagt til en billig pris.

Cancun er Mexicos ubestridt største turistmekka, beliggende på den smukke Yucatan-halvø, som byder på nogle af Mexico bedste strande og mest unikke naturoplevelser. Hertil kommer en række kulturhistoriske ruiner fra Maya-tiden.

Yucantan-halvøen har en natur, som er en del anderledes end resten af Mexico. Store regnskove præger området, og langs kysten finder du ægte palmestrande af den fineste slags. Et rigtigt bountyland, der tiltrækker masser af turister. Hovedparten af disse vælger at henlægge ferien til turistbyen Cancun.

Cancun er en meget ny by. Første spadestik blev taget i slutningen af 1960'erne, og visionerne var at skabe en by, hvor man tog hensyn til omgivelser og naturen. Med andre ord bæredygtig turisme. Men Cancun endte med at blive offer for sin egen succes, og turismen er eksploderet i et omfang, som ingen havde fantasi til at forestille sig.

I dag Cancun præcis det gedemarked af hoteller, turistboder og gøgl, som man oprindeligt gerne ville have undgået. Men både turister og mexicanere flokkes i Cancun, da her dels er sol, strand og for mexicanernes vedkommende, penge.

Cancun kan deles op i to dele: Dels en godt 20 kilometer lang landtange med en stribevis af hoteller, der ligger ned til vandet, og dels selve Cancun by, der en en kombination en by lavet efter en byplan, og så en masse slum. Vil du prøve at undgå den værste trængsel, så søg sydpå ned langs kysten, hvor turistpresset aftager i takt med, at du bevæger dig længere mod syd. her kan du stadig være heldig at finde øde strande med paradis-agtige tilstande.

Cancun er tropeland på godt og ondt. Så vær forberedt på høj, fugtg varme, og sørg for at drikke masser af væske, så du ikke dehydrerer. Hold eventuelt lidt igen med de billige drikns, der kan være med til at dehydrere kroppen yderligere. Og så er der naturligvis solen , der ofte banker ned fra en klar himmel med deraf følgende risiko for solskoldninger.