Rejser til Windhoek med KILROY travels

Windhoek er hovedstaden i Namibia i det sydvestlige Afrika. Byen er den største i Namibia, og rejser du til Namibia, vil din rejse typisk starte i Windhoek.

Når man rejser til Windhoek, er det vigtigt, at alt det praktiske fungerer, som det skal. Din ferie i Windhoek i Namibia er i trygge hænder hos os. Vi håndterer opgaven profesionnelt og prisbevidst, når vi sælger rejser til Windhoek.

Windhoek ligger i det centrale Namibia, og er ofte den by, som man første stifter bekendtskab med, når man rejser til Namibia - hvis ikke man rejser ind i landet fra Sydafrika.

Windhoek er præget af sine tysk kolonifortid. Det var nemlig tyskerne, der etablerede det nuværende Windhoek i 1890, og opførte et fort på stedet, der kunne tjene som hjemsted for den lille garnision af soldater, der skulle patruljere i den nye koloni, Tysk Sydvestafrika.

Tyskernes ankomst til byen fik den til at blomstre, og tiltrak yderligere tilflyttere, og samtidig blev Windhoek udråbt til hovedstad for den nye koloni.

I 1915 sluttede det tyske eventyr i Windhoek, da byen blev invaderet af tropper fra Sydafrika, der udnyttede, at tyskerne hjemme var involveret i 1. verdenskrig. Sydafrika forlod først Windhoek ved selvstændigheden i 1990.

Den tyske indflydelse på byen er stadig tydelig mange steder, og der tales således tysk blandt mange af de lokale beboere. Også de ældste gader i Windhoek bærer stadig tyske navne.

Windhoek har i dag 230.000 indbyggere. Byens placering inde i landet gør, at der er anlagt flere asfalterede veje ind til byen. Der er således i dag 5.000 kilometer asfalteret vej i Namibia. Vejret hører til i den varme ende af skalaen, men vær opmærksom på, at sæsonen er omvendt af den danske, da sommeren ligger i december, januar og februar, mens juni, juli og august er kolde måneder.