Rejser til New Caledonien med KILROY travels

En paradisisk plet på jorden, det er, hvad der åbenbarer sig for dig, hvis du rejser til New Caledonia. Stedet kaldes af mange for 'Stillehavets Paris', og det er der masser af gode grunde til.

Rejser til New Caledonia findes bedst via KILROY travels. Vi kan hjælpe dig med at skabe ferien på New Caledonia, sådan at rejsen bliver lige efter dit hoved.

New Caledonia er på en gang eksklusivt og elegant som Champs-Elysées i byernes by Paris og cremet lækker som en ægte bounty ø.

New Caledonia er det største oversøiske territorium under franske vinger. I 1970'erne drømte ny kaledonierne højrøstet om at opnå selvstændighed, og der var en del uro i en årrække. Det endte dog med at landet accepterede det franske kolonistyre, og at der faldt ro over situationen.

Ø-gruppen New Caledonia har ca 200.000 indbyggere og ligger i Stillehavet halvvejs mellem Fiji og Australien. Hovedstaden er den glamourøse Noumea, der ligger på en lille halvø på sydsiden af hovedøen. Landet har vulkanisk oprindelse og består både af frodige friske græssletter, tropiske sumpskove og verdens største udbud af fuldstændig bjergtagende laguner.

Præcis som i Paris finder du nogle af de fineste og mest eksklusive restauranter i Noumea. New Caledonia tilfredsstiller din indre trang til velsmagende og veltilberedte måltider, og har du lyst til at dresse up, så du matcher madens høje niveau, byder byen også på lækre shoppingmuligheder og skønne tøjbutikker.

Hvad enten du ønsker at oplade dine indre batterier på en fantastisk strand i en lækker lagune, dykke ned og lege med farvestrålende fisk og koreller, tage på vandretur i bjergene, sejle i havkajak eller ride på heste fra en af områdets ranches, så er New Caledonia stedet, der leverer varen til et 13-tal med pil op.

Vejret i New Caledonia minder meget om vejret i Sydfrankrig. Det er lunt og solrigt og vandet er varmt nok til at bade i hele året rundt. Der er varmest og mest regnfyldt fra december til marts.