Auckland er med 1,2 millioner inbyggere ubetinget New Zealands største metropol, og langt de fleste turister, der rejser til New Zealand, vælger at starte turen i Auckland.
Rejser du til Auckland, bør du kontakte KILROY. Vi har tjek på de detaljer, der kan gøre din ferie i Auckland i New Zealand til en succes. Vores rejser til Auckland leverer billige billetter, hoteller og billeje.
New zealænderne er helt vilde med sejlsport, og det kommer til udtryk for fuld skrue i Auckland, hvor hele havnefronten er plastret til med lystbådehavne.
Selvom du måske ikke selv interesserer dig specielt meget for sejlsport, så læg alligevel vejen forbi og indsnus stemningen. Især i sommerhalvåret fra november til marts er der gang i livet på havnen.
Auckland er en typisk administrationsby med de sædvanlige skyskrabere i downtown og ikke mindst Sky Tower, der med sine godt 300 meter rager et godt stykke op over byen. Øverst oppe er der naturligvis en roterende restaurant mewd panoramaudsigt.
Har du brug for et adrenalin-kick, så snup et bunge jump ud fra toppen af Sky Tower i et af de længste og vildeste bungee jumps eller Sky Jumps, der kan opdrives på denne jord. Når du er færdig med at prøve kræfter i højderne, så tag på en shopping i Queens Street eller en af de andre forretninsgader.
Når du trænger til at komme lidt væk fra det hekstisk liv i downtown, så kravl op på en af de mange højdedrag omkring Auckland, der i de fleste tilfælde er gamle vulkankegler. Auckland er simpelthen bygget lige oven på toppen af en række gamle, udslukte vulkaner - mener man.
Er du til mere friluftsliv, så overvej en tur på stranden, da der ligger nogle fine strande ikke langt fra Auckland centrum.