Rejser til Taupo med KILROY travels

Taupo er en lille flække ved bredden af Lake Taupo på Nordøen i New Zealand. rejser du til Taupo har du sikkert ambitioner om at opleve Tongariro National Park.

Rejser til Taupo begynder ofte hos KILROY travels. Hos os er en ferie i Taupo i New Zealand noget som kan lade sig gøre for enhver. Vores rejser er billige, fordi vi sørger for at holde udgifterne nede på de ting som ikke har med den direkte oplevelse at gøre.

Taupo ligger ved den nordlige bred af Lake Taupo midt på Nordøen i New Zealand, og byen er kun en mindre by med godt 20.000 indbyggere.

Grunden til at Taupo er interessant for turister er først og fremmest byens placering tæt ved Tongariro National Park. Fra byen kan man nyde udsigt over Lake Taupo og de flotte bjerge i baggrunden.

Taupo lever især om sommeren, hvor byen er base for de mange turister, som besøger nationalparken. Selve parken ligger syd for Lake Taupo.

Tongariro National Park syd for Taupo er berømt for sin vulkanske aktivitet kombineret med muligheden for at stå på ski. Mange vælger at trekke op i højderne, og parken er en af de mest populære nationalparker i New Zealand.

Du skal dog være klar over, at der fortsat er masser af vulkansk aktivitet omkring Tongariro National Park og Taupo. Undergrunden syder og bobler, og det seneste større vulkanudbrud fandt sted i 1996.

Er du til aktiv ferie som fx sky diving, sejlads med jet både, paragliding og lignende eksotiske aktiviteter er Taupo også leveresdygtig. Newzealænderne er vilde med action.