Rejser til Asuncion med KILROY travels

Lev og lær når du rejser til Asuncion i Paraguay. Her kan du lufte dit festgen på striber af natklubber, shoppe igennem på 'Calle Palma' eller lade dig berige af byens historie.

Rejser til Asuncion begynder ofte hos KILROY travels. Hos os er en ferie i Asuncion i Paraguay noget som kan lade sig gøre for enhver. Vores rejser er billige, fordi vi sørger for at holde udgifterne nede på de ting som ikke har med den direkte oplevelse at gøre.

Historiske bygninger med spanske og indianske rødder, et flot udvalg af restauranter og caféer og et festligt sortiment af natklubber og dansesteder. Alt det kan du ikke undgå at finde i Asuncion.

Ascuncion er Paraguays hovedstad og blev opdaget og grundlagt i 1537 af spanske juan de Salazar. Det kan stadig ses og mærkes, at byen er født og vokset som et resultat af en fusion mellem spansk og oprindelig indiansk kultur.

Besøg 'Godoy' museet, byens domkirke og præsidentpaladset 'Palacio de López', der også ligger i Asuncion, og nyd det væld af smukke historiske bygninger, der ligger som perler på en snor på byens hovedstrøg; 'Calle Palma'. På 'Brazilian Avenue' finder du et sitrende udvalg af natklubber og barer til tilfredsstillelse af trængende festaber og dansefødder.

Udvalget af restauranter i Asuncion er stort og varieret, og du vil lægge mærke til, at de ofte bruger majs og majsmel, når de tilbereder mad.

Asuncion leverer udemærkede shoppemuligheder, og du vil kunne finde lokalt producerede sko og tøj, sidstnævnte måske endda syet af bomuld fra bomuldsmarkerne i den vestlige del af Paraguay.

Vejret er varmt i Asuncion, hvor temperaturerne ligger mellem 23 og 33 grader. Varmest er det fra oktober til april, hvor der også falder mest regn.