Rejser du til Qatar, vil du opleve en velhavende oliestat, der både dufter af fortidens arabiske kultur, og samtidig iler mod en spændende fremtid.
Rejser til Qatar findes bedst via KILROY travels. Vi kan hjælpe dig med at skabe ferien i Qatar, sådan at rejsen bliver lige efter dit hoved.
Levestandarden er høj i Qatar, og landet er inde i en rivende udvikling. Både hvad angår økonomisk vækst, opførelsen af flere helt nye top-moderne byer og den positive udvikling mod fuldblods demokrati.
Qatar blev en selvstændig stat i 1971 og ledes af familien Al-Thani, som både sidder på posten som statoverhovede; (Sheikh Al-Thani) og som kronprins; (Tamin Al-Thami). Familien er populær, og der er planlagt snarlig indførelse af valg og demokrati.
Qatar ligger i den Persiske Golf og er en halv-ø, der nærmest hviler sig oven på Saudi Arabien. Tidligere ernærede befolkningen sig mest ved almindelig fiskeri og noget så eksotisk som perlefiskeri. Men ved opfindelsen af de såkaldte 'kultur-perler', var de ægte perler ikke længere så rentabel en forretning. I 1940'erne begyndte man at finde olie, og hermed var grunden til landets fremtidige rigdom lagt.
Hovedstaden i Qatar; Doha udstråler økonomisk overskud, og det er ikke svært at finde gode restauranter og både veltilberedt lokal og international mad.
Doha er en universitetsby, og Qatar bærer generelt præg af, at landet vægter uddannelse og forskning højt. Besøg museet for islamisk kunst i Doha, byens mange moskeer og det spil-levende markede 'Soug Wagif', der ligger nær centrum. 'Lusail city' og 'Pearl Qatar' er to ultra-moderne nye områder, der er under konstruktion og kommer til at rumme både luksus-lejligheder, kæmpestore shoppingcentre, golfbaner og meget mere. Qatar sitrer af byggeboom og ambitioner om høj international standard.
Klimaet i Qatar er varmt, og der hersker en lav luftfugtighed. Det regner kun ganske få dage om året, og temperaturen ligger ofte omkring 40 grader.