Rejser du til Rwanda, vil du opleve, at dette land er meget mere end dårlige minder. Landskabet er smukt, bakket og meget betagende.
Rejser til Rwanda er et af KILROY travels specialer. Når ferien skal gå til Rwanda er det her du finder den billigst. Og her kan du selv bestemme hvordan din rejse skal sammensættes.
Der er nok ikke mange, der ikke husker folkemordet i Rwanda for snart mange år siden, men Rwanda er meget mere end det og landet har udviklet sig markant siden da.
Rwanda er allerede nået et godt stykke på vejen mod mere demokratiske tilstande, selvom processen endnu ikke er fuldendt. Statoverhovedet Paul Kagame blev valg ved demokratiske valg, som blev godkendt, selvom der herskede nogen usikkerhed om valgets fuldstændige uangribelighed.
Rwanda ligger i den centrale del af Afrika og er omkranset af Uganda, Burundi, Congo og Tanzania. Landskabet er smukt og præget af at det ligger mellem to bjergkæder. De 1000 bakkers land er det blevet kaldt og de svungne former er iklædt flere brusende floder og en frodig natur.
I hovedstaden Kigali kan du finde restauranter med både traditionelle lokale retter og mad med et mere internationalt præg. Besøg byens markede, hvor du kan købe alt lige fra tøj til lokal kunsthåndværk.
I Rwanda kan du nyde de naturskønne områder, bestige nogle af de smukke vulkaner, opleve traditionelle danse og trommemusik, og udforske de berømte gorillaer i nationalparken Volcano.
Klimaet i Rwanda er tropisk og ligger typisk på et par og tyve grader. I bjergene kan der forekomme sne og frost, og så er der ofte både lyn og tordenvejr i landets to regtider, der ligger fra februar til maj og fra september til december.