Kridhvide, cremede strande og spektakulære landskaber venter på dig, som perler på en snor, når du rejser til paradis-øen Saint Lucia.
Billige rejser til Saint Lucia - this is it!. Skal du på ferie på Saint Lucia har KILROY travels alle de ting du skal bruge. Og vores rejser er til at betale.
Mon ikke der er optaget en reklamefilm eller to på denne himmelske plet på jorden? Det er det lækreste af det lækre, du finder på den smukke ø Saint Lucia.
Saint Lucia fik sin selvstændighed fra den tidligere kolonimagt England i 1979 og er nu en uafhængig stat i Commonwealth.
Før dette har øen været stridsmål mellem Frankrig og England, der har sloges om stedet, som to katte om en fisk.
Saint Lucia er en lille lækkerbidsken af en ø med omtrent halvandenhundrede tusinde indbyggere. Den ligger og stråler i det Karibiske Hav, syd for Martinique og nordvest for Barbados. Landskabet er bjergrigt og vulkanisk men også saftigt og frodigt og prydet med nogle af verdens smukkeste strande.
Smag nogle af de lokalt dyrkede bananer, der udover den velfungerende turismeindustri, er en god indtægtskilde for Saint Lucia. I hovedstaden Castries finder du det største og bedste udvalg af restauranter, hvor du kan nyde noget af den friske og velsmagende mad, de laver på øen.
Castries er en havneby, og det er her, du finder den største koncentration af turister i Saint Lucia. Strandene her er intet mindre end spektakulære, og byen har hele tre turistbureauer, der kan guide dig mod de bedste oplevelser. Vulkanen 'Sulfur Springs', områdets botaniske haver og 'Pigeon Island' national park er gode bud på kvalitetsoplevelser.
Klimaet i Saint Lucia er subtropisk og byder på både sol og regn. Generelt ligger dagtemperaturerne på mellem 25 og 30 grader.