Rejser du til Seychellerne er det som at deltage i en reklamefilm for paradis. Kridhvide sandstrande, det klareste vand med stimer af eksotiske fisk, og et blomsterliv du næsten ikke tror er sandt.
Rejser til Seychellerne findes bedst via KILROY travels. Vi kan hjælpe dig med at skabe ferien på Seychellerne, sådan at rejsen bliver lige efter dit hoved.
Drømmer du om livet på en øde ø, måske bare for en kort periode, finde du det på Seychellerne. Her kan du nyde roen på de uberørte strande, eller dykke blandt farverige eksotiske fisk.
Der findes ingen 'rigtige' indfødte på Seychellerne - alle på øerne har rødder i Frankrig, England, Afrika, Indien eller Kina. Den tidligere britiske og franske koloni blev selvsstændig i 1976, men engelsk og fransk er stadig officielle sprog sammen med kreolsk.
Seychellerne ligger i Det Indiske Ocean øst for Kenya, og består af 158 øer. Kun 33 af øerne er beboet, resten er enten granit- eller koraløer. Seychellerne har et helt fantastisk fulgeliv, og i vandet omkring især koraløerne findes der op mod tusind forskellige fiskearter.
Der er rigtig meget fisk på menukortet på Seychellerne, men er du mere til Robinson Crusoe-livet kan du samle kokosnødder på stranden. Men det kræver tålmodihed at få hul på det tykke lag af fibre. Det lokale øl Seybrew slukker tørsten fortrinligt. Prøv også lokal specialitet, den mørke takamaka rom.
Den største seværdighed på Seychellerne er de uberørte strande. Deres skønhed er næsten ufattelig. Men der findes også byliv på Seychellerne bl.a. i hovedstaden Victoria på øen Mahe Island.
Fra omkring oktober til februar opleves det fugtigste vejr på Seychellerne. Men resten af året bades øerne i sol.