Sudan er et af verdens farligste rejselande. Så er det sagt. Så vil du have spænding på din rejse, er Sudan lige stedet. Folk som rejser til Sudan, gør det med livet som indsats.
Hos KILROY hjælper vi dig med at planlægge din ferie i Sudan. Når det gælder rejser til Sudan, har vi både et godt kendskab til overnatningsmuligheder, til løsning af transport og meget mere.
Sudan ligger i det nordøstlige Afrika, og er Afrikas største land målt på areal. Landet ligger ud til Det Røde Hav, og grænser op til bl.a. Egypten i nord og Etiopien i syd.
Sudan er et kludetæppe af forskellige stammer og befolkningsgrupper, og har op gennem historien været præget borgerkrige. Det er desværre også tilfældet i øjeblikket, og Sudan har de senere år været skueplads for nogle af de værste overgreb på civilbefolkningen.
Disse overgreb finder sted i Dafur-provinsen i vest, og er blevet fordømt af det internationale samfund. Mange tusinde mennesker har mistet livet de senere år.
Sudan fik sin selvstændighed i 1956 - inden da havde briterne haft kontrol over området. Men selvstændigheden fik ikke de forskellige grupperinger i landet til at begrave stridsøksen, og en latent konflikt mellem nord og syd er årsag til mange af landets konflikter.
Sudans geografi er for en stor dels vedkommende præget af flad slette grænsende til ørken, og landet har været plaget af tørke og fra tid til anden også hungersnød, som også har plaget nabolandet Etiopien.
Indbyggerne i Sudan er overvejende muslimer, og i nogle af landets provinser har man indført shaira-lovgivning, der betyder strenge straffe for at overstræde en række snævre muslimske retningslinier. Du skal med andre ord færdes med omtanke, hvis du vælger at tage til Sudan.