Når du rejser til Hua Hin kan du blandt andet slappe af på stranden, besøge spændende templer eller spille golf.
Rejser til Hua Hin er en del af vores repertoire hos KILROY. Kontakt os hvis din ferie i Hua Hin i Thailand skal krydres med billige flybilletter, eller hvis du leder efter gode hoteller. Vi hjælper dig med at få det hele til at klappe, når du rejser til Hua Hin.
Den afslappede atmosfære i Hua Hin har gjort byen til et populært rejsemål for både thai'er og udenlandske turister.
Hua Hin var en af Thailands første badesteder efter at man i 1911 færdig gjorde den 190 km jernbane strækning mellem Bangkok og Hua Hin. Byen blev så populært at Kong Rama 7. byggede et sommerresidens der i 1926 - stedet bruges den dag i dag stadig af kongefamilien.
Allerede i 1922 blev byens første golfbane anlagt, og i dag er det stadig en af byens aktiviteter. Du kan også ride på ponyer eller nyde livet på stranden. Syd for Hua Hins største strand ligger bjerget Khao Takiap, der er dækket af miniature altre. Besøg også templet Wat Khao Lad der har en 20 meter høj buddhafigur stående foran.
Udbudet af restauranter er fint i Hua Hin. På grund af beliggenheden ved vandet, bugner menukortet af frisk fisk og skaldyr.
Der er gode muligheder for shopping af sædvanlige souveniers samt tøj, lædervarer og kunsthåndværk. En af Hua Hins specialiteter er spændende polerede skaller.
Klimaet i Hua Hin er tropisk med en gennemsnitlig dagtemperatur på omkring 33 grader, og en høj fugtighedsprocent. Den største mængde regn kommer mellem maj og oktober under sommermonsunen.