Rejser til Pattaya med KILROY travels

Rejser du til Pattaya befinder du dig i Thailands største og frækkeste feriecentrum.

Rejser til Pattaya er en del af vores repertoire hos KILROY. Kontakt os hvis din ferie i Pattaya i Thailand skal krydres med billige flybilletter, eller hvis du leder efter gode hoteller. Vi hjælper dig med at få det hele til at klappe, når du rejser til Pattaya.

Pattaya er et af Thailands største turistcentrummer. Trods det blakede ry for at være landets luderkvarter, rejser mere end fem millioner mennesker hvert år hertil - og det er ikke kun enlige mænd, men også mange familier på charterrejse.

Allerede under Vietnamkrigen blev Pattaya et eftertragtet feriemål. Det var nemlig her de amerikanske soldater kom på orlog. I dag er der et forunderligt miks af neonolyste go-go barer, golfbaner, restauranter og naturligvis strande, der byder på landets bedste muligheder for at dyrke vandsport.

Det frække natteliv i Pattaya er for nogle den største attraktion. Men er du til mere 'almindelige' seværdigheder er der nok at se til. Underwater World er som navnet afslører et kæmpe akvarium med facinerende dyr. Besøg også abetræningscentret eller overvær det internationale slangeshow. Byen har flere forlystelsesparker og museer, ligesom også templer og kæmpemæssige buddhafigurer er populærer trækplastre.

Udvalget af restauranter er enormt i Pattaya. Hvis du vil kan du rejse mellem flere kontinenter uden at bevæge dig særligt meget, men undlad ikke at prøve ægte thaimad når du har muligheden for det.

Du kan sagten shoppe amok i Pattaya. Byen har indtil flere indkøbscentre, forretninger og juvelere. Flere af centrene har også biografer, caféer og restauranter hvis du skulle trænge til et hvil imellem indkøbene.

Pattaya har tropisk klima hvilket i realiteten betyder enten tørt og varmt eller hedt og fugtigt. Den mest behagelige periode ligger hen over jul og nytår.