Hos KILROY finder du de bedste hoteller i Dresden

Vi har scannet udvalget og samlet en række hoteller i Dresden, der svarer godt til den efterspørgsel, vores kunder kommer med. Både hvad angår pris og kvalitet.

Dresden rummer et stort udvalg af hoteller, og det kan sagtens være svært at overskue hvilket hotel, der passer til netop dine behov. Hos KILROY er vi stormestre i at formidle hoteller i Dresden i Tyskland, og vi er klar til at håndtere din bestilling.

Hoteller i Dresden forekommer i mange forskellige prislag, og hos os gør vi os umage for at levere nogle gode løsninger til en helt igennem fornuftig pris.

Frauenkirche er symbolet på genopbygningen af Dresden efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig i 1945. Kirken henstod som ruin indtil efter murens fald i 1989. Men så gik et gigantisk indsamlingarbejde i gang for at få genopbygget kirken, og i 2005 kunne man så åbne den totalt genopbyggede kirke. Man havde endda et langt stykke hen ad vejen ladet kirken genopbygge med de oprindelige mursten. Den oprindelige Frauenkirche var fra 1743, og betragtes som en af Tysklands vigtigste protestantiske kirker.

Dresden er således en spændende kombination af klassisk kultur tilsat en god portion af det gamle Østtyskland, der især stikker hovedet frem, hvis du går en tur over Altmarkt. Pladsen var indtil 1945 en af byens smukke gamle barokpladser. Men da byen skulle genopbygges valgte man en mere moderne løsning med nye bygninger, inspireret af den tidligere barok. Desuden troner Kulturpaladset fra 1969 ud mod pladsen, en rigtig modernistisk klassiker fra de gamle DDR-dage.

Dresdens historie går tilbage til 1100-tallet, men det var dog først i midten af 1500-tallet, at byen for alvor begyndte at udvikle sig. I begyndelsen af 1700-tallet begyndte byens berømte barok-bygninger at skyde op, og Dresden udviklede sig til en af Europas store kulturbyer. Vi skal helt frem til moderne tid, før katastrofen indtræffer: Den 13. og 14. februar 1945 angriber de allierede Dresden med massive luftbombardementer, og byens historiske centrum bliver totalt udslettet. 40.000 mennesker omkommer ved angrebene. Efterfølgender har historikere sat spørgsmålstegn ved værdien af angrebene, da Dresden på det tidspunkt i krigen ikke havde den store militære betydning.