Rejser til Albuquerque med KILROY travels

Albuquerque er den største by i delstaten New Mexico. Rejser du til New Mexico, finder du en flot natur, store bjerge og en stor provinsby med en halv million indbyggere.

Billige rejser til Albuquerque - this is it!. Skal du på ferie i Albuquerque i USA har KILROY travels alle de ting du skal bruge. Og vores rejser er til at betale.

Der er typisk langt mellem både byer og mennesker i det vestlige USA, og det slår igennem i New Mexico. Kun få steder er der større koncentrationer af mennesker, men i Albuquerque bor der trods alt 500.000 styks.

Albuquerque blev grundlagt i 1706, dengang området stadig var en del af Mexico. Det ændrede sig i 1846, da byen kom under amerikansk kontrol, og siden da har byen været amerikansk.

Fra at være et lille samfund blev Albuquerque til en rigtig by i slutningen af 1800-tallet, da jernbanen kom byen. Samtidig begyndte hvide nybyggere at slå sig ned i byen, og dermed kom de oprindeligt indbyggere af mexicansk afstamning i mindretal.

Siden er byen vokset stødt, og Albuquerque er i dag bl.a. en stor uddannelsesby og hjemsted for The University of New Mexico. Desuden ligger der flere højteknologiske virksomheder i området.

Albuquerque er især kendt for en årligt tilbagevendende begivenhed, nemlig byens store varmluftballonsfestival, som har fundet sted hvert år siden 1972. De senere år har der deltaget op mod 1.000 luftballoner i International Balloon Fiesta, der løber over ni dage.

Albuquerque ligger godt for ture ud i det nærmeste opland, ikke mindst til den spændende kunstnerby Santa Fe nordøst for Albuquerque eller til nogle af de spændende naturområder vest for byen ved grænsen til Arizona.