Rejser til Anchorage med KILROY travels

Sæsonen er ikke specielt lang i Anchorage, Alaska. Faktisk er det kun juli og august, der kan kaldes højsæson. Rejser du til Anchorage på andre tidspunkter af året, gælder det om at medbringe hue, handsker og varme støvler.

Hvis du rejser til Anchorage med KILROY travels, behøver du ikke at bløde en bondegård. En ferie i Anchorage i USA bliver klart billigere når du køber turen gennem os. Rejser behøver ikke at være en ubetalelig luksus.

Anchorage er en fascinerende by. Det største bysamfund i Alaska tæller 200.000 indbyggere, byens placering så langt mod nord gør byen til en interessant lokalitet.

Anchorage ligger så langt mod nord, at temperaturerne generelt er ret moderate. Termometret kommer sjældent op på mere end lige omkring 20 grader, mens vintrene ikke bliver ekstremt kolde, da Anchorage ligger ud til kysten.

Dagslyset er også et særligt element ved Anchorage. Byens nordlige beliggenhed gør, at der om sommeren aldrig bliver helt mørkt - til gengæld ser indbyggerne næsten ikke noget til solen om vinteren.

Anchorage blev grundlagt i 1914 som en arbejdslejr, hvor de arbejdere, som skulle bygge Alaska Railroad boede. Efter at have været en telt- og klondykeby de første år, tog byen langsomt form, og en rigtig by skød op. Siden blev Anchorage en vigtig militær by, bl.a. med en strategisk god placering under den kolde krig.

Anchorage er den vigtigste havneby i Alakska og 95% af al import og eksport går via byen. Byen er også blevet en udskibningshavn for al den olie, der udvindes i Alaska.

For turister er Anchorage det vigtigste trafikknudepunkt i Alaska, da hovedparten af alle fly fra USA lander her. Desuden er det nemt at komme ud i Alaskas smukke natur via de mange veje, som går ud fra Anchorage.