Rejser til Atlanta med KILROY travels

Atlanta er sydstaternes økonomiske kraftcenter, hvilket illustreres tydeligt med byens skyskraber-profil. Men folk der rejser til Atlanta vil også opleve en by med flere seværdigheder.

Rejser til Atlanta finder du billigst hos KILROY travels. Hvis du skal på ferie i Atlanta i USA er du kommet til rette sted, for de rejser vi kan tilbyde får lige det mix som du leder efter.

De Olympiske Lege i 1996. Borte med blæsten af forfatteren Margaret Mitchell. Den amerikanske borgerkrig. Firmaer som Coca-Cola og CNN samt flere andre.

Atlanta er hovedstad i delstaten Georgia og er administrativt center for regionen. Her har flere af USA's store virksomheder deres hovedkvarter med Coca-Cola i spidsen. Men nyhedstationen CNN har også sit domicil i byen, og hertil kommer en lang række store regionale virksomheder.

Atlanta er altså en rigtig skyskraberby, og downtown er ikke specielt charmerende. Og selvom Atlanta er en historisk by, der spillede en hovedrolle under den amerikanske borgerkrig, er byen ikke specielt hyggelig i europæisk forstand. Til gengæld er Atlanta en stor kongressby med masser af businessclass.

Atlanta har dog også flere interessante seværdigheder. Naturligvis kan du ikke tage til Atlanta, uden at besøge World of Coca-Cola, hvor du kan smage dig gennem utallige forskellige varianter af Coca-Colas produkter. Et andet must er det gigantiske Georgia Aquarium, byens nye stolthed med en af verdens største akvarietanke.

Du kan også få en rundvisning i CNN Center, CNN's hovedkvarter, hvorfra tv-stationen sender sine nyhedsudsendelser til resten af USA. Er du til historiske seværdigheder, så ligger Martin Luther King begravet i Atlanta, og du kan også besøge det hus, hvor forfatteren Margaret Mitchell boede, da hun skrev Borte med Blæsten, der som bekendt blev til den verdensberømte film fra 1939 med Clark Gable og Vivien Leigh.

Geografisk ligger Atlanta godt, hvis du vil opleve det sydlige USA. Der er ikke langt til Florida, de øvrige sydstater eller det centrale og østlige USA. Du kan flyve direkte fra København til Georgias hovedstad.