KILROY kan sit kram, når det drejer sig om udlejning af hoteller i Fort Lauderdale og resten af verden. Vi guider dig, så du får et sted at bo, der passer til dine behov.
Der er mange hoteller at vælge imellem i Fort Lauderdale, og det kan være svært at fornemme hvilke af dem, der leverer det, de lover, når man udelukkende ser dem udefra.
Hos KILROY har vi en både lang og bred erfaring, der gør, at vi har et ret godt overblik over hotellerne i Fort Lauderdale i USA, hvordan deres kvalitetsniveau ligger og om de leverer det vores kunder leder efter.
De af vores rejsende, der bestiller hoteller i Fort Lauderdale hos os, bliver hverken skuffede over produkt eller pris.
Fort Lauderdale er et rigtig Florida-paradis for den kræsne turist, der kræver luksus og høj standard. Især de senere år har Fort Lauderdale oppet sig som en by, der er helt fremme i skoene, når det gælder luksusturisme i Florida.
Der er to centrale hovedstrøg, turisten skal kende i Fort Lauderdale. Dels byens strandpromenade, Ocean Boulevard med de høje palmer, som blev renoveret i begyndelsen af 90'erne for at give byens ansigt ud mod stranden et tiltrængt facelift. Dels Fort Lauderdales hovedgade, Las Olas Boulevard, hvor du finder en lang række eksklusive mærkevarebutikker. Her skal du virkeligt have et velspækket kreditkort med, for priserne er høje.
Når du er i Fort Lauderdale, er en stor del af fornøjelsen at køre op og ned langs Atlanterhavskysten. Her er kystvejen A1A det helt rigtige valg, der klart er den smukkeste rute - selvom den også er en del langsommere end motorvejen lidt længere inde i landet.