Grand Rapids ligger i delstaten Michigan i det nordlige USA. Folk som rejser til Grands Rapids vil opleve en by, som er den regionale hovedby i det vestlige Michigan.
Rejser til Grand Rapids er en del af vores repertoire hos KILROY. Kontakt os hvis din ferie i Grand Rapids i USA skal krydres med billige flybilletter, eller hvis du leder efter gode hoteller. Vi hjælper dig med at få det hele til at klappe, når du rejser til Grand Rapids.
Grand Rapids skød op som nybyggerby i begyndelsen af 1800-tallet. Det var europæiske nybyggere og pelshandlere, som oprindeligt grundlagde byen.
Navnet Grand Rapids refererer til floden Grand River, som oprindeligt havde nogle store strømhvirvler i nærheden af det sted, hvor Grand Rapids i dag ligger.
Grand Rapids har især mange indbyggere af hollandsk oprindelse, da området i sær tiltrak mange hollandske nybyggere i 1800-tallet. Mange indbyggere har stadig hollandsk klingende navne.
Møbelindustrien har traditionelt haft et kraftigt tag i Grand Rapids, og i dag er byen kendt for at være en af verdens største producenter af kontormøbler.
Grand Rapids er ikke nogen stor turistby, men et par enkelte seværdigheder skal nævnes. Byen kan først og fremmest bryste sig af at have fostret en amerikansk præsident. Gerald R. Ford, som overtog præsidentembedet efter Richard Nixon, de Nixon gik af i utide i 1974 efter Watergate-skadalen. Ford ligger begravet i Grand Rapids.
Bydelen Heritage Hill øst for downtown er også værd at bemærke. Her ligger over 1.000 huse i victoriansk stil, en af de største koncentrationer af victorianske huse i USA.