Rejser til Milwaukee med KILROY travels

Milwaukee i Wisconsin ligger lige ud til den store sø Lake Michigan. Rejser du til Milwaukee vil du opleve en by, der har mange ambitioner, og som allerede har indfriet nogle af dem.

Rejser til Milwaukee findes bedst via KILROY travels. Vi kan hjælpe dig med at skabe ferien i Milwaukee i USA, sådan at rejsen bliver lige efter dit hoved.

Milwaukee er den største by i Wisconsin, men er dog ikke delstatens hovedstad. Byen ligger smukt ud til Lake Michigan i det centrale, nordlige USA, og søen giver besøgende indtryk af, at byen faktisk ligger ved havet, da man ikke kan se over til den anden bred.

Milwaukee er en by, der har gjort meget for ikke at falde i samme fælde, som mange andre amerikanske storebyer, hvor udflytningen fra downtown til forstæderne har affolket byens centrum.

Det er i et vist omfang lykkedes at fået bremset udviklingen ved at investere store summer i byplanlægning og etablering af bl.a. kulturfaciliteter til byens borgere i downtown Milwaukee.

Samtidig har man været opmærksom på at bevare nogle af de ældre bygninger i byen, så Downtown Milwaukee ikke kun fremstår som en by med skyskrabere.

Blandt turister er Milwaukee kendt som byen med de store bryggerier. Tidligere var der flere bryggerier i byen, men i dag er der 'kun' Miller tilbage, der til gengæld beskæftiger over 1.700 mennesker og brygger den næst mest populære øl i USA, Miller, efter Budweiser.

Som en del af ansigtsløftningen i Milwaukee har byen også fået et stort internationalt anerkendt kunstmuseum, Milwaukee Art Museum, tegnet af arkitekten Santiago Calatrava. Hertil kommer en række mindre museer og attraktioner, ligeledes i downtown.