Rejser til Mobile med KILROY travels

Mobile ligger i Alabama ud til Den Mexicanske Golf. Folk der rejser til Mobile er ofte på jagt efter en smagsprøve på det dybe syd, og den vare kan Mobile bl.a. levere.

Rejser til Mobile finder du billigst hos KILROY travels. Hvis du skal på ferie i Mobile i USA er du kommet til rette sted, for de rejser vi kan tilbyde får lige det mix som du leder efter.

Mobile er by med stærke sydstatstraditioner. Dels var der her, at traditionen med Mardi Gras-fejringen blev startet, men byen har også dybe rødder i den sumpede muld i det amerikanske syd.

Mobiles historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, da nybyggere etablerede en handelspost ved udmundingen af flere floder ud i Mobile Bay.

Mobile har en hyggelig central bydel med karakteristiske sydstatshuse med de markante jernkonstruktioner, der udgør grundkonstruktionen i de specielle overdækkede svalegange rundt om husene.

Mobile er præget af sin kystnære beliggenhed. Byen har huset flere militærbaser gennem årene, ligesom der har ligget skibsværfter i byen. Som en hyldest til Mobiles militære maritime fortid kan man besøge Battleship Memorial Park, der bl.a. huser krigsskibet USS Alabama samt flere andre fartøjer.

Klimaet i Mobile er mildt med varme fugtige somre og milde vintre med en del regn. Mobile er i kraft af sin beliggenhed ud til Den Mexicanske Golf også plaget af orkaner, der jævnligt fejer ind over byen. Orkaner som Katrina i 2005 og Ivan i 2004 ruskede byen godt og grundigt igennem.

Mobile er stedet, hvor den særlige Mardi Gras-tradition udsprang tilbage i 1700-tallet, og byen holder sin Mardi Gras-fest i hævd hvert år. Mardi Gras i Mobile afholdes i februar eller marts og udføres i en mere familievenlig udgave, end det store Mardi Gras-knald i New Orleans.