Phoenix er både hovedstad og den største by i Arizona. Rejser du til Phoenix, lander du i et behageligt, tørt klima. Phoenix er indgangsporten til Arizona og ørkenstatens interessante natur.
Rejser til Phoenix er et af KILROY travels specialer. Når ferien skal gå til Phoenix i USA er det her du finder den billigst. Og her kan du selv bestemme hvordan din rejse skal sammensættes.
Phoenix er klart den største by i Arizona, og samtidig indgangsport til hele Arizona for mange turister. Flere internationale flyselskaber flyver direkte til Phoenix.
Phoenix' klima er en historie helt for sig. Byen er en særdeles hed affære hen over sommeren, hvor temperaturer omkring de 40 grader langtfra er usædvanligt. Heldigvis er der tale om en tør varme i ørkenen, men varmt, det er der.
Hvis Phoenix bliver en kende for varm om sommeren, er vinteren et godt alternativ. Der bliver nemlig aldrig rigtigt koldt i Phoenix, og temperaturen i januar og februar ligger typisk lige under de 20 grader. Af samme grund er Phoenix en populær vinterdestination, og byen har bl.a. et utal af golfbaner. Sne er stort set et ukendt begreb.
Phoenix er en ung by, der først slog sine rødder i slutningen af 1800-tallet. Byen voksede for alvor op gennem det 20. århundrede. Efter at USA gik ind i 2. verdenskrig. blev Phoenix et center for produktion af krigsmateriel, og byen er også hjemsted for en stor militærbase for det amerikanske flyvevåben.
Seværdigheder er der flere af i Phoenix, herunder en række museer, og så er byen også en meget stor sportsby med hold og teams repræsenteret i de bedste rækker af de største amerikanske sportsgrene.
Phoenix ligger centralt for ekspeditioner ud i Arizona. Nord og øst for byen ligger der flere store kuperede skovområder, mens området vest for byen mere har ørkenkarakter. Sydøst for byen ned mod Tucson ligger der flere spændende naturområder og nationalparker.