Pittsburgh er en gammel industriby, der har skilt sig af med rygtet som en tung stålby, og i stedet er gået turist- og administrationsvejen. Folk som rejser til Pittsburgh oplever en spændende og flot beliggende storby.
KILROY's rejser til Pittsburgh er værd at tjekke op på. Din ferie i Pittsburgh i USA fortjener nogle gode vilkår at folde sig ud på, og vores rejser til Pittsburgh er profesionnelt tilrettelagt til en billig pris.
Pittsburgh ligger i det vestlige Pennsylvania. Byen er vokset op lige der, hvor de tre floder Allegheny, Ohio og Monongahela mødes, og det giver byen en flot geografi.
Pittsburgh var frem til begyndelsen af 1980'erne en af USA's vigtigste stålbyer, men så begyndte krisen at kradse, og stålindustrien lukkede. I dag handler Pittsburgh mere om sundhed, uddannelse og højteknologi.
Pittsburgh's lange historie som industriby har gjort, at nogle af byens ledende erhvervfolk delte store summer ud til kulturlivet i byen. Derfor har Pittsburgh flere klassiske kulturinstitutioner, bl.a. ballet, symfoniorkester samt en lang række museer.
Byen er også markant på kunstfronten. Byen har bl.a. fosteret popkunstneren Andy Warhol, der har sit eget museum i Pittsburgh, men også nye musikgenrer som punk og indie rock spiller en væsentlig rolle i Pittsburgh.
Floderne gennem Pittsburgh opdeler byen helt naturligt, men giver også byen en særlig karakter. Nogle af de gamle industribygninger langs flodbredderne er blevet bygget om til shopping- og forretningskvarterer med beboelse.
Landskabet i og omkring Pittsburgh er ganske kuperet, og giver flere steder mulighed for at nyde udsigten over byen - bl.a. fra højdedraget Mount Washington.