Rejser til San Luis Obispo med KILROY travels

San Luis Obispo i Californien er en af de gamle spanske missionsbyer i Californien, som spanierne grundlagde i 1700-tallet. Folk som rejser til San Luis Obispo er typisk på vej op eller ned langs stillehavskysten i Californien.

Hos KILROY hjælper vi dig med at planlægge din ferie i San Luis Obispo i USA. Når det gælder rejser til San Luis Obispo, har vi både et godt kendskab til overnatningsmuligheder, til løsning af transport og meget mere.

San Luis Obispo ligger halvvejs mellem San Francisco og Los Angeles og har dermed været et naturligt sted at tage et hvil eller en overnatning på turen ned langs kysten.

Byen blev grundlagt i 1772 af spanske missionærer, der byggede en missionsstation i byen som en del af en kæde af missioner langs hele Californiens kyst.

San Luis Obispo ligger lidt inde i landet cirka 18 kilometer fra kysten. Der findes ingen kystvej helt ude langs Stillehavet på dette sted i Californien.

Kommer du sydfra og skal nordpå, skal du i San Luis Obispo bestemme dig for, om du vil tage den hurtige hovedvej 101 eller om du vil ud at køre langs kysten, der er smukkere, men også en del langsommere.

En af de helt store seværdigheder i Californien ligger cirka 50 kilometer nord for San Luis Obispo. Det er Hearst Castle, som hvert år tiltrække utallige turister.

Hearst Castle blev bygget af rigmanden Hearst, som havde opbygget sin formue på avisdrift over hele USA. Her nord for San Luis Obispo opførte han sine drømmes slot, bygget i lusuriøs Middelhavsstil og med utallige værelser. Udsigten ud over Stillehavet er fantastisk.