Rejser til Springfield med KILROY travels

Springfield ligger centralt placeret i Illinois, og er også den midtvestlige stats hovedstad. Folk som rejser til Springfield er oftest på gennemrejse, da Springfield ligger mellem Chicago og St. Louis.

Vores kunder hos KILROY rejser mange steder hen i verden blandt andet til Springfield. Når du holder din ferie i Springfield i USA, hjælper vi gerne med hotel, fly og billeje. Vi har billige priser og knowhow. Det er derfor, vores rejser til Springfield er et hit.

Springfield er en klassisk landbrugsby i Midtvesten, solidt placeret på den amerikanske, flade men frugtbare landbrugsjord, der gør byen til et naturligt centrum for de mange farmere i Springfields opland.

Springfield er også hovedstad i Illinois, og har også mange officielle bygninger, bl.a. Illinois' parlamentsbygning.

Springfield er især stolt over byens berømte bysbarn, Abraham Lincoln, der boede i byen i 17 år. Siden blev Lincoln den 16. præsident i USA, og regerede bl.a. under den amerikanske borgerkrig.

Flere seværdigheder i Springfield omhandler Lincoln. Det gælder bl.a. Abraham Lincoln Presidential Library and Museum, Lincolns gravsted og det hus, som Lincoln boede i, mens han boede i Springfield.

Springfield er også andet end Lincoln. Byen hævder bl.a., at det var her at den amerikanske specialitet, Corn Dog'en blev opfundet, og apropos fastfood: Det såkaldte pick-up window, som man kører sin bil op foran for at få udleveret en burger, blev også lanceret i Springfield.

Springfield ligger mellem St. Louis og Chicago i det centrale Illinois. Vejret i byen byder på fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Sommerhalvåret er det mest behagelige tidspunkt for et besøg i Springfield.