Rejser du til Caracas mødes du af en støjende storby omringet af spetakulære bjerge, og med en spændende historie.
Rejser til Caracas er et af KILROY travels specialer. Når ferien skal gå til Caracas i Venezuela er det her du finder den billigst. Og her kan du selv bestemme hvordan din rejse skal sammensættes.
Som et modstykke til Venezuelas smukke natur står hovedstaden Caracas som en betonjungle omkringet af fantastiske bjerge. Byen ligger i en dal i den nordlige del af Venezuela, og er en støjende storby med en del forureningsproblemer.
For godt 500 år siden eksisterede Caracas ikke. Området var beboet af et fåtal af lokale etniske stammer. I 1562 forsøgte en spansk eventyre at anlægge en plantage, men stammefolket fordrev ham. Det var urbefolkningens sidste oprør, og i 1567 tog den spanske kaptajn Diego de Losada det første spadestik til byen Santiago de León de Caracas - nu blot Caracas.
Templet National Pantheon og kultur komplexet Teresa Carreño, giver et godt billede af det miks af stilarter du kan se i Caracas. I området Las Mercedes finder du alle de gode restauranter, hyggelige barer og caféer samt gode shoppingmuligheder. Stedet er populært blandt byens unge som mødes her og hænger ud. Byen har et væld af museer, så der er nok at tage sig til.
Caracas har et fint udvalg af gode restauranter. Det venezuealanske køkken byder på flere lækre fiskeretter, prøv fx specialiteten Cazuela de Mariscos, der er en rejesuppe. venezuelanerne er meget glade for øl, det mest populære mærke er Polar, der findes i forskellige varianter.
Vil du have andet end minder med hjem fra Caracas skal du gå efter kunsthåndværk som træskærerarbejder i mørkt træ, smukt glaseret keramik eller måske en farvestrålende hængekøje. Venezuela er desuden kendt for deres mørke rum, chokolade og cigarer.
Vejret i Venezuela er tropisk, men pga. Caracas beliggenhed i en dal, er vejret her mere mildt end i resten af landet. Gennemsnitstempetaturen ligger mellem 18-28 grader. Fra maj til november sætter regntiden ind, ofte ledsaget af lyn og torden.